ØKOSAMFUND I DANMARK
Hvordan drømme bliver til virkelighed
Copyright © 2003 Landsforeningen for Økosamfund
Landsbyvænget 11
8464 Galten
Tlf.: 87546020
www.løs.com
ISBN 87-989480-0-8
Redigering, lay-out og korrektur: Allan Elm, Troels Dilling-Hansen og Jesper AndersenDer er et stadig mere påtrængende behov for at dreje
vort samfund i en miljømæssig, socialt og kulturelt/spirituelt mere bæredygtig retning.
Hertil er der brug for positive modeller, der kan demonstrere en levende, bæredygtig
menneskelig og jordisk fremtid. Økolandsbyer opfylder dette behov, hvor bæredygtighed
forstås både økologisk, socialt, økonomisk og spirituelt.
Vi oplever at flere og flere mennesker danner og ønsker at danne fællesskaber, som er
præget af en mere økologisk holdning til energiforbrug, affald, byggeri og forbrug i al
almindelighed. Fællesskaber, som ikke er større, end at man kender alle ved navn og ved
lidt om dem; med plads til børn, unge og gamle og måske en socialt marginaliseret
gruppe. Fællesskaber som måske på en eller anden måde også giver plads til en
spirituel søgen eller udøvelse.
Derfor har vi lavet denne bog. For at vise, at det kan lade sig gøre at leve anderledes;
at andre har gjort det og har høstet masser af erfaring. At det ikke er let, men absolut
muligt i fællesskab at skabe omgivelser og lokalsamfund, som befordrer en kultur baseret
på skønhed, omsorg for hinanden og naturen.
Økosamfund taler til sanserne. Derfor har vi illustreret denne bogs 450 sider med næsten
600 farvebilleder fra hele landet.
Økosamfund er en videreudvikling af landsbytanken, og de er en fremspirende
trend på verdensplan. Derfor har vi i bogen beskrevet økosamfundsbevægelsen
- den danske og den internationale - samfundsmæssigt og visionsmæssigt.
Sidst men ikke mindst fejrer Landsforeningen for Økosamfund i år (2003) sin 10 års
fødselsdag, hvorfor det synes på sin plads med en historisk oversigt over
økosamfundsbevægelsens og LØS´s historie.
Derfor altså dette digre værk - en fødselsdagsgave til jer fra LØS.
Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for vor fælles jords fremtid, men
selvskrevne er
-mennesker som søger en anden livsform og som ønsker at etablere levefællesskaber
/økosamfund/økolandsbyer,
-undervisere som ønsker at formidle bæredygtig bosætning, livsstil, danskernes levevis
m.m. i forhold til grundskolen, de videregående uddannelser og folkeoplysningen,
-alle der efterspørger viden om økosamfund,
-endelig henvender bogen sig til politikere, embedsmænd, ejendoms- og finansmarkedet, som
har så stor indflydelse på hvorvidt forskellige projekter kan realiseres. Vi håber,
denne bog kan give specielt denne gruppe større indsigt i og mod til at støtte den
kreativitet og evne til helhedstænkning, der gennem projekter i hele landet spejler sig i
denne bog.
Bogen koster 200 kr. + porto 50 kr. Den kan bestilles gennem boghandlen eller ved at
indsende kuponen.
Venlig hilsen
Landsforeningen for Økosamfund
Landsbyvænget 11
8464 Galten
Tlf.: 87546020, fax: 87546021
E-mail: info@losnet.dk
www.gaia.org/losdanish eller www.løs.com
Bogen udgives med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspuljes
informationsmidler.Landsforeningen for Økosamfund
Til top af side. |