Retur til
bogsalg.
Retur til menu.
266 sider
"Bæredygtig udvikling kræver grundlæggende forandringer.
For at frembringe erfaring med og viden om sådanne forandringer, er der fremsat en idé om økologiske eksperimentalzoner som samfundets udviklingsafdeling.
Ideen om Økologiske eksperimentalzoner udspringer af de seneste årtiers tiltagende erkendelse af, at et samfund som det danske nødvendigvis må indrettes således, at det befordrer bæredygtighed.
På den baggrund åbnes der i denne antologi en ny forskningsfront, hvor forfatterne på et tværvidenskabligt grundlag analyserer og videreudvikler ideen:
Konstruktivt, idet de anerkender nødvendigheden af bæredygtig udvikling og værdien af folkeligt initiativ.
Positivt, idet de beskriver nuværende samfundsstrukturer og samfundsmæssige institutioner og analyserer dem i forhold til bæredygtighed og eksperimenter.
Normativt, idet de forholder sig til værdigrundlag og peger på, i hvilken retning den fremtidige udvikling bør løbe."