Erindring og forandring Foto: Kirsten Klein Fra forordet: "Dette er en billedbog om form i arkitekturen. Den form, der er udsprunget af en ny livsholdning - den økologiske... Det er ikke en bog af mange ord. Handlingens tid er kommet. Hvis jorden skal overleve som et sted, hvor mennesket forstår, at det er en del af naturen, og naturen en del af mennesket, så må vi til at indrette os anderledes. Bygge, bo, arbejde, more os - anderledes. Så må vi virekliggøre nogle af de mange tanker og teorier, som er blevet udviklet i de senere år. Denne bogs formå er - om muligt - at inspirere til at gå i gang. Det kan lade sig gøre - det har mange mennesker bevist. Hvis du leder efter teknologiske forslag og forklaringer, er det ikke her du finder dem. Vi har begrænset os til at nævne de økologiske komponenter - så må man søge den tekniske viden andre steder. Og der findes fremragende bøger om emnet. Vi har koncentreret os om bygningernes æstetiske budskab. Og den trivsel, der kan aflæses heraf. Vi har begrænset os til Nordeuropa og til byggeri inden for de sidste 20 år. Selvom det kunne have været spændende at gå ud over denne begrænsning. Økologien er jo lige så gammel som jorden selv...." En meget smuk bog fuld af smukke fotos af bygninger, detaljer og områder. Dybt inspirerende!
|